SKYTSBJERGVEJ 20, 8472 SPORUP, TLF/FAX 86 96 84 24  

Om Nydal

Nydal er et lille økologisk landbrug på 17 tdr. land, som ligger naturskønt og tæt på Gjern bakker og Frijsenborg-skovene. Vi dyrker hovedsageligt afgrøder til vores dyr: korn, halm, græs,hø og ensilage.
I gennemsnit over året har vi ca. 25 mohairgeder - flest om foråret, når kiddene melder deres ankomst. I 2001 har vi endvidere udvidet besætningen med merinofår. Disse får leverer verdens fineste og dermed blødeste uld.

Af merinofår har vi ca 20 - de sidste par år har vi dog ikke lagt flere til, da vores Charolais vædder, har sørget for der kommer gode slagtelam i stedet :-)

 Derudover har vi høns (bl.a Danske landhøns), kanariefugle, hund, katte og pt 7 heste af racen Irish Cob/Gypsy Cob/Gypsy Horses/Tinker. Kært barn har mange navne.

I foråret 1998 valgte vi at lave en gårdbutik, hvor vi kunne fremvise og sælge de mange lækre produkter, der kan fremstilles af mohairen og merinoulden. Sammen med landets øvrige mohairavlere indsender vi mohairen til håndsortering, afregning og kan herefter tilbagekøbe lækre produkter som garn, strømper, plaider m.m.
Sammen med pt. 4 andre danske merinoavlere, får vi lavet et lækkert garnprodukt, der ligesom mohairgarnet er spundet og farvet i Danmark. En garanti for miljøvenlig kvalitet. Med udgangen af 2007, lukkede vi denne butik, for at få mere tid til dyrene. Denne internetbutik fortsætter dog.
 



 

 

 

l = Nydal